Ægteskab

Var til bryllup igår, med et par unge mennesker som står på en helt ny rute i deres liv, som bliver en stor omvæltning da de også venter barn. Da jeg skulle skrive i deres gæstebog ville jeg så gerne give en masse råd, om de faldgruber der er, når man er i ægteskab og samtidig får et lille barn, for lige så lyserødt det ser ud, lige så svært kan det være...og lige så svært det kan være, lige så fantastisk er det...

Jeg gjorde mig en masse tanker igår, nok også fordi min 6 års bryllupsdag er lige om hjørnet, så bliver jeg lidt nostalgisk, og tænker på vores dag for 6 år siden, og på vores liv sammen, som ægtepar, og med et lille barn der kom lige efter bryllupet...Det har været dejlige år og svære år, men vi har været så heldige at vi er fasttømret som par, og elsker hinanden så højt, at tanken om at undvære hinanden er forfærdelig, så vi kommer igennem de svære tider, og nyder de gode tider i fulde drag...

Men hvad er det egentlig et ægteskab er?

Kærlighed selvfølgelig!! Der er ingen ægteskab uden kærlighed. Man svæver ikke hele livet på en lyserød sky af kærlighed, og nogen gange er kærligheden stærkere end andre, men lad være med at opgive på kærligheden, den er det værd.

Troskab!! Troskab er alt, man indgår et ægteskab som er for de to parter, og der inviteres en 3. part ikke ind, utroskab ødelægger ikke blot ægteskaber, men familier, selvværd og tro på andre mennesker resten af livet.

Tillid!!! Tilliden i et ægteskab er vigtig, man gifter sig med sin bedsteven, sin livsledsager, sit livs kærlighed, så man skal huske at behandle hinanden lige netop sådan. Smutter tilliden, smutter ægteskabet.

Respekt!!!! respektere hinanden, lav ikke om på hinanden, men indgå kompromiser, så begge parter er glade, og når man går ind i en konflikt, så overvej om der er grund til at skabe en konflikt, eller om det egentlig bare en bagatel og banalitet, vælg kampene med omhu, lad være med at søge efter dem. Behandl hinanden med respekt, så i altid kan se hinanden i øjnene selv efter et skænderi. Og at sige undskyld er ikke et nederlag, men en styrke.

Hvis opskriften på kærighed og ægteskab fandtes, så var der knap så mange skilsmisser, men det gør den ikke, så man må selv kigge på hva der ens egen opskrift. Hvad ægsteskab står for i en egen opfattelse.... og leve efter den, og så være enig med sin partner om reglerne i ægteskabet, for kører man hvert sit spor, så er der altid en der bliver såret... Ægteskab er hårdt arbejde til tider, men man skylder sig selv og hinanden at kæmpe for, nyde,og elske det ægteskab....

Jeg elsker min mand meget højt, og vil gå igennem ild og vand for ham. Han er mit livs kærlighed, og vores liv har været bølgedal, mest pga ydre påvirkninger, men vi holder sammen, for livet uden hinanden vil ikke være til at bære.... vi har haft mange skønne tider sammen, og der er så mange andre dejlige ting i vente for os <3

Dagens morale: Man kan ikke leve uden kærlighed, så visner man som en blomst der ikke får vand.

Store bededags ferie ;(

Har glædet mig til 3 hele dage med mine unger og mand, hvor vi havde fri og bare skulle være sammen. men det er ikke gået som forventet, og det skal jeg vist snart lære at leve med..... at min liv ikke er så forudsigeligt, og de ting jeg gerne vil kan blive ødelagt, af min dumme krop.
Pga fibromyalgien har jeg fået noget der hedder facet syndrom, som er en slags forstuvninger i mine led i ryggen, og det trækker om i bryst og ud i nakke arme og ben.... og det er meget smertefuldt, jeg får det indimellem, men denne gang er den værste jeg har oplevet...
Det er ligesom min krop den vil modarbejde mig..... de forskellige dele i kroppen, må have en aftale om at de skal angribe mig på skift, for der går ikke en dag uden jeg har noget der driller, og efterhånden er jeg ski ved at blive lidt vred, for kunne det dog ikke være slemt de dage de var på arbejde og i børnehave??? hvorfor skal det ske når de er hjemme, for det er ikke altid nemt at lade som igenting, og det er ikke sjovt at de skal se hvor skidt jeg har det.... sådanne dage her med så massive smerter, så ville jeg ønske jeg havde en hule jeg kunne gemme mig i lige som et såret dyr, til det var overstået, for min dårlige samvittighed nager mig.... de har ikke fortjent det her.
Jeg vil så gerne være en glad frisk og frejdig person, som kan lege med sille, og have energi og kræfter til min mand og børn.... kunne gøre ting for dem og med dem, uden at det skal koste mig næste dag, eller næste timer... Jeg plejer at være en sjov mor der danser rundt i hele lejligheden med mine børn, laver skøre ting, løbe efter dem og bare være sammen med dem på deres præmisser.... jeg savner det.... jeg savner MIG......DE savner mig .....
Har inderst inde gået og tænkt " det skal nok blive bedre" hver gang jeg har haft en træls tur, men nej det bliver ikke bedre, det bliver værre, og jeg må vist snart indse det!!! Jeg har svært ved at acceptere dennne tilstand af smerter, total udmattethed, en hjerne der fungere nogle dage som om jeg har alzheimer, at jeg taber ting, at jeg vakler pga balance, at jeg ikke har mange kræfter mere.... men hvordan gør man det, når man hele sit liv har kunne klare sig selv, skulle stuen males så gjorde jeg det selv, skulle der flyttes om så gjorde jeg det selv, har altid været med til at tage det tunge slæb.... nu kan jeg ikke engang stole nok på min krop til at jeg må hælde vand fra gryden med kartofler!!! når vi spiser er de andre i fare for der kommer noget flyvende gennem luften fordi min hånd spasser ud...ja jeg ved godt jeg lyder træls og bitter lige nu, og det er jeg også, men tror det er meget naturligt, når man er ved at opdage at ens liv aldrig bliver det samme??? at man aldrig bliver bedre, men får det værre og værre???? Men hvis jeg ikke tager dette øjeblik til at rase min bitterhed ud, så eksploderer jeg, for jeg er ked og vred lige nu.....

og en ting er sikkert og det er min vrede, bitterhed og sorg lige nu, DEN skal nik blive bedre, for den skal ikke sluge mig, æde mig op, så meget skal den sygdom heller ikke ødelægge mig !!!!!

hvor er jeg lykkelig for en skøn familie der hjælper mig og er der for mig, ellers var jeg nok blevet vanvittig... de betyder alt for mig, og jeg vil gøre alt jeg magter for at de ikke skal hyldes ind i fibromyalgiens sorte net, for det har de ikke fortjent.... <3<3

dagens morale: indse, acceptere og kæmp..........