Ja min mors dødsdag nærmer sig med hastige skridt. Jeg har tænkt over hvordan jeg kommer bedst igennem disse dage, uden at falde helt sammen, og uden at "belemre" min familie for meget med mine tanker og følelser omkring det. Så har besluttet at skrive om dagene herinde på min blog, som en slags terapi, for at få luft for det jeg går med indeni lige nu. Så vil fraråde folk at læse her de næste dage, hvis de ikke bryder sig om at læse om sygdom osv!!!!
Min mor blev meget syg i efteråret 2010, hun kunne ikke holde hverken væske eller mad i sig, og tabte på en måned 20 kg, forsvandt fuldstændig ind i en lille bitte krop, og hendes sind forsvandt også mere og mere. Hun blev indlagt op til flere gange, og første gang, fik hun bare væske og sendt hjem, på trods af at hun havde forandret sig, så syner, og ikke kunne tage vare på sig selv. Fik dog hjemmehjælp som hun hurtigt smed ud, uden jeg blev meddelt det. Nytårsaften bliver hun indlagt igen, hvor jeg banker i bordet, for de skal undersøge hende ordentligt, hun bliver mere og mere afkræftet og diffus, og jeg kan slet ikke kende min mor mere. Maven og spiserøret er et stort sår, og hun har haft 2 blodpropper i hjernen. Efter 2 uger bliver hun udskrevet, med hjemmehjælp. Alting bliver værre, og til sidst kan hun ikke rejse fra sin stol eller noget. Hun vil ikke på plejehjem eller indlægges igen. Og man har jo et frit valg her i danmark, på trods af at hjernen ikke fungerer mere og kan tænke fornuft, og kroppen er så syg og afkræftet at man ikke kan holde sig oprejst.
En Lørdag ligger der en besked på min mobilsvarer " det er xxxxxx fra hjemeplejen, jeg vil høre om du har en nøgle til din mors bolig, da hun er falder lidt" xxxx ringede fra hemmeligt nummer for det første, jeg har ingen bil hjemme da min mand er på job, og ikke mindst FALDET LIDT!!! hvad F........ betyder det??? Er der kontakt til min mor, eller hvad sker her... Får ringet til Thomas som bor i nabobyen til min mor og han drøner derover. Ja min mor var faldet og havde lagt 11 timer på et koldt gang gulv, da hjemmeplejen kommer om morgenen, går de bare igen fordi hun ikke lukker op!!!!!!!!!!!! Min mor ville ikke indlægges, og mener selv hun bare faldt og ikke kunne komme op.
Den næste tid blev forfærdlig, jeg kæmpede for at mor skulle blive overtalt til hospital eller plejehjem, men hun nægtede, og mine opringninger til læge, hjemmeplejen osv nyttede intet, det eneste der kunne komme i gang var fuld opdækning af hende, så de kom fast hver 3-4 time i døgnet. Og det var et helvede for min mor, hun så syner og var bange, og så afkræftet at hun intet kunne selv. Lå i sin seng eller sad i sin stol, og var total afhængig af andre.
Aftaler med min mor om fredagen at Mona og jeg skal komme ud og gøre rent ved hende, da det er begrænset hva hjemmeplejen gør. Og vi fik et chok da vi så hende. Hendes højre ben var hævet op og blå, og hun var apatisk, træt, snakkede ikke samhængende, kunne ikke skelne os fra hinanden og sad mere eller mindre og døsede hen hele tiden. En hjemmesygeplejerske, var der og var ved at binde benet ind. Min mor ville ikke have læge, men fik overtalt hende til at der blev ringet efter ham. Og så gik overtalelsen igang til at få hende indlagt, og det ville hun absolut ikke, og frustrationerne voksede hos mig for hun var så syg, og jeg frygtede hun skulle sidde i den skide stol og dø. Til sidst lykkedes det dog lægen ringede efter en ambulance, og vi sad ved hende til den kom.Og det var slet ikke min mor som vi sad med der...Hun så ting, talte til os som om vi var fremmede mennesker, som hun høfligt spurgte ind til, og sad og var ind imellem fuldstændigt apatisk. Og jeg var ikke i tvivl om at der skulle et mirakel til for at jeg fik min mor tilbage, og den tilstand hun var i var ikke ønskeværdig for nogen. Hun blev kørt på sygehuset, og Mona og jeg faldt sammen for hva nu!!!!
fortsættes
Ingen kommentarer:
Send en kommentar