Dagen efter min mor blev indlagt tog Flemming og jeg op til hende på sygehuset. Og vi fik et chok af det syn vi mødte.
Hun lå stadig på akutmodtagelsen og da vi kom ind på stuen så jeg min mor, og jeg kunne slet ikke kende hende igen, hverken psykisk eller fysiks. Min mor havde som sagt tabt sig voldsomt, men nu var hendes lille bitte ansigt udspilet som en ballon, hendes øjne var sorte, vrede, og ondskabsfulde. Hun skældte og smældte og kunne kun bevæge hoved og arme, og hun forsøgte at rive droppet ud hele tiden. Selv da hun så mig, kunne jeg ikke få hende til at "komme til sig selv". Vi forsøgte at holde hendes hænder væk fra droppet og snakke beroligende til hende, men hun var ikke sig selv på nogen måde, og vi kunne ikke kommunikere med hende, der var lukket af.
Det var så forfærdeligt og blev nødt til flere gange at forlade rummet, for jeg var så rystet og ked af det.... var det sådan her min mor skulle være fra nu af??? var min mor væk???
Mens vi er der kommer der en læge og fortæller de mistænker min mor har en blodprop i benet, men inden de vil sende hende til århus, skal de lige stabilisere hende så det ville blive først på ugen. Vi endte vores besøg tog hjem og græd!!!! Den tilstand jeg opleved min mor i kan ikke beskrives, de følelser jeg havde kan ikke beskrives. Men jeg kan se og høre hende for mig, og den film er jeg bange for aldrig vil gå væk.Jeg kontaktede Mona og forbød hende at besøge sin mormor i den tilstand, for det ville Mona aldrig have kunne klaret at opleve, og den dag idag er jeg glad for jeg gjorde det. Det var ikke det billed af sin mormor hun skulle have i sit hoved.Og heldigvis var Sille og Sara ikke med os.
Om aftenen tog vi op til min mor igen, og der var hun blevet en anelse mindre ophidset. Hun var stadig gal og vred og råbte men tonet lidt ned.Flemming sætter sig i stolen bag sengen, og jeg sætter mig på sengen for at sidde ved hende. Og så bliver hun tosset!! Prøver at jage mig væk, for jeg skal gøre plads til Flemming, og da jeg prøver at berolige hende slår hun ud efter mig, skælder mig hæder og ære fra. Hendes øjne lyste af had til mig " FLYT DIG, KAN DU SÅ KOMME VÆK, JEG MENER DET!!!!!!" og havde jeg ikke rykket mig havde jeg fået en på lampen :( Kort efter tog vi hjem.
Jeg var så ulykkelig, hva var der sket med hende, hvorfor var hun sådan overfor, det mest mærkelige er at hun aldrig har været særlig vild med Flemming, men nu fortrak hun ham frem for mig. Ja ikke bare fremfor mig, hun udviste had og voldelighed overfor mig, hun kunne ikke fordrage mig mere. Hele aftenen og natten svingede jeg mellem at jeg ikke kunne klare at opleve min mor sådan og aldrig ville derop mere, og at jeg var nødt til at tage der op, for havde sådan brug for at hjælpe, se hun skulle få det bedre igen, og for at se hun elskede mig endnu. Idet her forløb er denne dag den værste dag i mit liv. min verden ramlede for mig.....
fortsættes i morgen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar