fredag den 6. januar 2012

Tillykke :/

Så er der fødselsdag i familien idag. Ikke en fødselsdag der bliver holdt med hygge og god mad og gæster, for fødselaren er fraværende desværre. Idag er det min mors fødselsdag, den første siden hendes død, så det er en lidt mærkelig dag idag for mig.
Jeg har ikke tænkt mig og kravle sammen på sofaen og gå ind i de følelser jeg har indeni, lysten er der rigtig meget, men er bange for jeg ikke får stoppet igen. Og det er trods alt hendes fødselsdag.
Sille synes mormor skal have en gave det er jo hendes fødselsdag, og vil have at jeg får fat i vores bedemand, så hun kan sende gaven op i himlen, som hun sendte mormor derop da hun kørte hende hen til "elevatoren til himlen". Vi blev til sidst enige om at englene i himlen nok skulle holde fødselsdag for mormor idag, så fik hun jo også gaver og kom ikke til at mangle noget <3
Min mormor døde på på min mors fødselsdag, og tror aldrig min mor kom til at nyde "sin" dag igen, hun nævnte det næsten hvert år, så det må have været stærkt i hende selv så mange år efter. Min frygt var at det samme skulle ske for mig, men min mor døde 8 dage efter min fødselsdag, faktisk på mit fødselstidspunkt 11.10 ....
Tror jeg vil tænde et lys for min mor idag så hun kan se hun er i mine tanker......

tillykke med dagen mor, elsker dig overalt på jorden, også det i altankasserne og urtepotterne <3

1 kommentar:

sanne sagde ...

Jeg ønsker dig tillykke med din mor, hvad enten hun er død eller ej, så er det stadig den dag hun blev født. Men det er jo så også en sørgelig dag, med hensyn til din mormor. I morgen bliver en god dag, rigtig god