Nu sidder jeg her 1 januar 2012 og filosoferer. Jeg har det sidste halve år higet efter at årsskiftet skulle komme. 2011 har været et meget hårdt år, med en masse dårlige ting, men der har også været skønne ting. Jeg har mistet. Jeg hår fået. Og jeg har måtte lære at jeg pludselig stod med et nyt liv, på godt og ondt.
Jeg har mistet min mor efter 4 mdr's hård sygdom, en benhård tid som slog benene væk under mig og ensomheden kom væltende da jeg stod alene med det, selvfølgelig støttet af mine børn, mand og svigermor, men det var i bund og grund mit ansvar. Da hun døde oplevede jeg pludselig en familie der samlede sig om mig. Jeg fik min bror igen. Og min nevø og niecer stod ved min side da hun blev begravet. Jeg vil aldrig kunne forklare hvor stort det var, at de kom for at støtte mig.
Jeg har fået en familie!!! En familie som holder sammen, og vi støtter hinanden i svære tider, og vi griner i de gode tider, men vi står sammen, og mere kan jeg faktisk ikke ønske mig, det er alt jeg har drømt om i mit liv......FAMILIE <3
Så har der været tiden hvor jeg skulle igennem en udredning for hva jeg fejlede......Har mange symptomer på sclerose og pga min bror har det, var det det første jeg skulle udredes for....... aldrig har 5 mdr føltes så længe som den tid jeg gik i uvished, jeg var så bange...... Bange for at have sclerose og muligvis blive lam en dag, og ikke ville kunne tage mig af mine børn og mand, men også bange for at de ikke ville finde noget, så alle ville tro jeg var en hypokonder der gik og skabte sig. Jeg blev frifundet!!! ingen sclerose, og da jeg så senere fik diagnosen Fibromyalgi, var det med lettelse, for så kunne folk jo se jeg talte sandt når jeg fortalte jeg var syg..... hva jeg ikke lige tænkte så meget over var at det jo var en livstids dom, og hva jeg ikke lige vidste var at jeg kan ikke få hjælp til at få det bedre....Jeg hænger fast her i fibroen, og den slipper ikke sit tag, jeg bliver aldrig mig selv igen, jeg vil have gode og dårlige perioder......men energibomben Tonni som kunne alt selv..... hun er kun tilbage i hovedet ikke i kroppen... og endnu engang må jeg sige....FAMILIE <3 er så taknemlig for min familie, for de bærer over med mig når jeg opfører mig dement og hverken fatter hoved eller hale i noget. Og de er der når de kan se at jeg er udmattet og har smerter, og de har lært mig at det er OK, og selvom jeg synes ind imellem det hele er noget møg og pis, så ved jeg at det hele jo nok skal gå, for jeg er ikke alene.
Og så er vi lige flyttet....... og hold da op hvor er vi glade for det. Her er så rart og vi er faldet til med en ro i sjælen og Sille skal starte i ny børnehave i morgen.
Så 2012 bliver virkelig en ny start for os....2012 skal blive et dejligt år, ikke fyldt med mørke skyer hele tiden, men vores nye fremtid, som den nu engang kan blive. Kan godt være jeg er naiv i at tro at når nu 2012 er ramt bliver alt bedre, men er det ikke vigtigt med positiv energi, er det ikke når vi har den at den gode karma rammer os??????Alt kan kun blive bedre, og en kvindes håb kan du ikke tage fra hende ;) Jeg rækker ihvertfald armene ud og siger 2012 HERE WE GO <3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar