Så er Sille startet i børnehave. Hun skulle have en blid opstart de første dage, så skulle kun være der til de havde fået frokost. Sille er en meget selvstændig pige, og der var da heller intet med hende da jeg afleverede hende om morgenen. Hun var fuld af forventning om at skulle møde nu venner og hygge sig. Moderen er åbenbart knap så selvstændig for det var med en klump i halsen jeg gik hjem fra børnehaven, hvor jeg havde kastet mit lille får for ulvene.( Velvidende at Sille selv er en ulv der ikke finder sig i noget.) Men min selvstændighed vokser vel med alderen engang :/ Da jeg skulle hente hende ar det en meget utilfreds pige for det var aaaaaalt for tidligt, så fra idag er det fuldtid i børnehaven, så hun kan få brændt noget krudt af.
Jeg har altid været en hønemor, og ikke mindst en løvemor. Jeg forguder mine børn, og vil gøre alt i min magt for at de har det godt, og ikke oplever noget grimt på deres vej. Men åh gud hvor er det ikke nemt at være mor, når man har en voksen datter på 21 år, som selv skal leve sit liv og klare sine problemer som den voksne kvinde hun er. Jeg kan ikke mere beskytte hende, og slå i bordet hvis hun bliver behandlet dårligt. Jeg må stole på at hun selv gør det nu, og det er ikke altid let at stole på det. Men må tro på at jeg har opdraget hende til at kunne stå op for sig selv og tage ansvar for sit liv, og at hun kommer til mig hvis jeg kan hjælpe hende med noget..... jeg er trådt et stort skridt tilbage så hun kan få luft og gøre sine erfaringer. Og ind imellem giver hun mig lov til at være både hønemor og løvemor ;)
At være teenager mor er altså heller ikke nemt. Især fordi jeg ikke bor sammen med Sara, og ikke kan være der for hende i hverdagen. Misforstå mig ikke, hendes far og papmor gør et godt stykke arbejde, men jeg er jo ikke hønemor og løvemor for ingenting. Sara er rigtig teenager, livet drejer sig om : drenge, veninder, drenge, makeup, drenge og lidt skolen;) Hun er ikke en typisk vranten rebelsk teenager, faktisk er hun en rigtig omsorgsfuld og kærlig pige som kan se ud over sin egen næsetip. Man kan mærke hun har en aldre hvor hun rykker mere og mere ud af barndommen, og er blevet en ung kvinde, som egentlig ikke på samme måde har brug for sine forældre (medmindre lokummet brænder) hele hendes liv er vennerne, og det sociale liv de har sammen......... og mor og far får ikke alt at vide mere, nu er der nogle kapitler, hun holder for sig selv, for hun har fået et privatliv. Men heldigvis er der stadig nogle år endnu, hvor hun har brug for os, hvor jeg kan få lov at være høne/løvemor..
Sillepigen er jo 5 år, og nok den mest selvstændige i sit væsen af de tre piger. Hun finder sig ikke i noget og kan sige til og fra overfor andre børn. Og det er dejligt at vide hun ikke sætter sig i en krog og græder, men siger fra. Hun er det jeg vil kalde en præ teenager allerede. Hun kæmper en kamp for hun er jo stor pige, og det kan være svært at forklare hende at ja hun er en stor pige, men ikke stor nok til alt ;) Men en dag står hun også og har ikke brug for mig til beskyttelse osv....
Man må jo indse at sine børn har man virkelig kun til låns.............. og hvor er jeg heldig at få lov til det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar