Jeg trænger til SNE, jeg elsker sne. Aller helst vil jeg have forår og sommer, men da det ikke er en mulighed i januar måned, så drømmer jeg om sne vejr. For det første synes jeg det er så super hyggeligt med snevejr, især en snestorm, sætter mig i total hygge-mode. Jeg er vild med at se på at sneen hvirvler rundt i luften, og hvis jeg altså ikke skal noget, så synes jeg det er hyggeligt at man er overgivet til elementernes rasen, og må blive inde med cacao, nybagte boller og stearinlys, og skal det være total oplevelse af hygge og lykke, så simrer hjemmelavet oksekøds suppe på komfuret.
Når der kommer sådan et voldsomt snevejr SKAL jeg lige ud i det, jeg kommer i en lykkerus ved at stå i det rene hvide der hvirvler rundt i hovedet på mig. Da jeg var yngre var det fast kutyme at mig og min veninde Rachael, skulle ud i sneen, og vi blev simpelthen 5 år igen...... vi lavede glidebaner, og sneengle, og vi var altid helt hvide af sne, og grinede så vi fik ondt i maven.
Idag er den store oplevelse at se Sille i sneen... nu når jeg tænker over det så ligner de situationer, min og Rachaels sne hygge til en forveksling :D Et barns lykkerus smitter, så når jeg ser hende fare rundt og fange sneen med tungen, og lave sneengle osv, så står jeg altid og klukgriner, og det bedste er når mor her også ligger i sneen med hende , så har vi en intern forståelse for hinanden, for det er en fornemmelse der ikke kan beskrives, men skal føles..... hvis man altså er en sne freak som os :)
Jeg kan godt tit tænke om jeg har et lykkeligt liv. Og det har jeg i bund og grund, dejligt ægteskab og skønne børn... Men lykke følelsen er nok noget man forventer at have hele tiden for at kan kalde sit liv lykkeligt. Jeg har lykkefølelse, lykkerus, i øjeblikke i mit liv.... og når de kommer er de så overvældende, at jeg bliver fuldstændigt lalleglad rundt på gulvet, eller rørt så tudemarie går i gang med at vande høns.Hvis man havde den følelse hver dag, hver time i sit liv, så var den jo slet ikke så speciel og overstrømmende, så blev det vane.... så jeg er taknemlig for at have de øjeblikke, de øjeblikke er med til at forgylde mit liv. Især min familie kan overvælde mig med lykke.....kan knibe en tåre når jeg ser mine piger hygge sammen og man kan mærke deres kærlighed til hinanden. Eller et bestemt blik fra min mand der gør mig så varm indeni og jeg ved jeg har gjort det perfekte valg. En af de største lykkefølelser ( bortset fra mine børns fødsler) er når de har lagt deres små arme om mig, og givet et lille kys....... puha kærligheden til mine børn er sommetider svær at rumme, den er så stor at den er svær fuldt ud og udtrykke, og så brænder man sammen med at alle de kærlighedsfølelser, for gav man udtryk for dem ved kram, ville jeg nok knuse dem ;) og den går ikke, skal jo kunne kramme dem igen og igen.
Dagens morale: nyd dine lykkeøjeblikke, for de er guld for sjælen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar