Dag 1 i blog'ens verden

Hvorfor skriver jeg blog..... lå i nat og tænkte at jeg egentlig havde brug for at få luft, for tanker osv... blev hurtig enig med mig selv om at hvis jeg skrev dagbog, ville jeg hurtigt blive overmandet at selvmedlidenhedens sorte skygge, så det var ikke det der skulle til.
"en blog" tænkte jeg.... fyldt med mine tanker, liv men skrevet med humor og en indsigt som gør at jeg måske får lidt nemmere ved at grine af mit liv. Grin er der masser af  i mit liv, har nogle dejlige børn der ikke altid tænker sig om med hva de siger, og ifølge mennesker omkring mig, mener de det er fra mig.... kan jeg ikke forstå mener nu altid at jeg er meget saglig, fornuftig og klog at høre på ;)
Men der er også den dumme side af livet der ikke er så meget grin ved, jeg har Fibromyalgi, og det er ikke lige hver dag, jeg føler der er noget at grine af. Men det vil jeg have vendt med denne blog, jeg vil se de positive ting i mit liv, lige meget om jeg ligner Dronning Ingrid nogle dage, eller om jeg kan lave sjove ting....

Jeg vil skrive om min famlie først, så der kan dannes et billed af hvem jeg er, for jeg er helt sikkert et billed af min familie, uden den ville jeg ikke have det liv jeg har, og de glæder jeg har. Mine børn og mand er alt for mig.

Lad os tage den ældste først ;) Mona er 21 år, hun har været igennem en svær tid i hendes liv, og hun holder stadig skindet på næsen, hun imponerer mig gang på gang. Hun bor sammen med sin dejlige kæreste og er elev ved en stor vognmandsforretning... alt ser lyst ud, men det er det desværre ikke lige nu.... Min pige er syg, hun er til udredning for rygsøjlegigt og narkolepsi, så endnu engang har livet ramt hende hårdt.... Men hun har det smukkeste smil, og dejlige sind, når det ser sort ud sætter vi os og ender med at grine for vi skal nok finde vores sorte humor frem for ellers drukner man pludselig i det sorte.
Mona er den fornuftige af børnene, hun har styr på økonomien, og tager ikke en beslutning uden den er meget nøje gennemtænkt, hun er smilende og sød, og ind imellem siger jeg til hende, at nu skal hun lige lade være med at tænke alt igennem og leve livet.... det er svært for hende, men hendes kæreste er impulsiv, kan lide at nyde livet, så han er ved at stille og roligt at trække kosteskaftet ud af numsen på hende ;) og vi kan se hun blomstrer op på trods af hendes svære tid nu. Mona er meget familie mindet, og sammen er vores styrke at holde sammen på familien. Det sidste år har jeg haft passet min meget syge mor og desværre også mistet hende, og fået diagnosen fibromyalgi, og der har Mona været helt fantastisk, hun er et af de kærligste og mest omsorgsfulde mennesker jeg kender. Mona er en stjerne.

Så har vi min bonussøn Michael. Han er 20 år og i kokkelære... Han er en rigtig dejlig ung mand, hans smil får enhver til at smelte, og han er så charmerende at jeg er sikker han charmer sig ud af problemer i en ruf...Han bor hjemme ved sin mor, eller nej han er vist mest ved sin kæreste ;) Han er den eneste dreng i flokken, men det generer han vist ikke så meget, for han virker som en fisk i vandet, så måske han er vant til at være hovedsagligt omgivet af piger...

Så er der min bonusdatter Lea. Hun er 18 år og igang med at læse på HF. Hun er en dygtig rytter, og tager til stævner når hun kan komme til det, og vinder skisme også det meste... ja ja stolt er man vel af sin pode ;) Lea er en smilende og genert pige, lige til hun lukker op for posen, men så er der også gang i hende. Hun forguder sin lillesøster Sille, og hun kan ikke sige eller gøre meget, så griner Lea det grin der siger "er hun ikke dejlig" Ellers er hun jo en pige med fuld fart, der går i byen og fester, og nyder livet , hun bor hjemme ved sin mor i Fårevang. Hvis man skal gøre hende rigtig glad så skal hun have lasagne med salat og min hjemmelavet dressing, og pandekager med is, og en god gyser, så er der råhygge, hvis hun altså ikke falder i søvn under filmen ;) Hun har et utroligt sovehjerte, lige som sin far.

Så er der Sara-nusen... Hun er 15 år, og en pige der skal opleves :D Hun går i folkeskole, og har en kæreste og nogel dejlige veninder... Hun er super dygtig til computerting, men tror efterhånden at det er røget i baggrunden til fordel for sit sociale liv. Hun er lidt småskør, kær, enormt omsorgsfuld, (skrev jeg småskør? nej hun er rablende skør) med et super humør og humor, og man kan kun blive glad i låget i hendes selskab. Jeg tror et eller andet sted at hun nok er det af mine børn der ligner mig mest, og vi keder os aldrig i hinandens selskab... om det så er fordi vi er skøre sammen, eller om vi bare ligger helt flettet ind i hinanden på sofaen og ser tv. Sara bor ved sin far og stedmor, som min mand og jeg har et nært venskab med. Sara har et tempo der kunne få en snegl til at falde i søvn, hun gør alt i slowmotion, så skal man noget med hende skal man have god tid ;) Men der er ikke en flot dreng der ikke bliver set af hende, hendes øjne er på stilke ;D

Så kommer vi til vores fælles barn Sille pigen.. Hun er 5 år og skal starte i skole til sommer, og det bliver vi dagligt mindet om. Hun er et kærlighedsbarn, det rykkede vores familie tæt at få hende.. Men en krudtugle er hun, og så smadder klog. ja ja ved godt at man altid ser et lys i sine børn, men vi har jo altså også de mest fantastisk børn i verden ;) hun har humor og får sagt de mest grinern ting hvor vi tit står og tænker " hvor kom det lige fra" Hun er en bestemt pige, hun ved hva hun vil og hvornår, og når det ikke passer mor og far, så er det ikke til at undgå at se hendes temperament flamme op i øjnene..... Hun er en tankefuld lille pige, som spørger meget til hvordan livet og verden hænger sammen, og nye ting og oplevelser er en udfordring for hende, og hun holder sig ikke tilbage.

Så er der min elskede mand Flemming. Vi har kendt hinanden i 7 1/2 år og været gift i 5 1/2 år.... ingen tvivl han er mit livs kærlighed, og ham vil jeg blive tudse gammel med... Han er dejlig, varm og beskyttende, og selvfølgelig en torsk ind imellem, men han er min torsk ;) Han er motorcykel freak, og kommer der en kørende (især Harley) så går han simpelthen i stå til den er væk.... den dag jeg bliver rig skal han have en harley;) or not, så ser jeg ham nok aldrig hihi. Han er en god far, og jeg har lært meget af ham, og håber at lære mere endnu. Der er en ro over ham, som smitter af på folk, og er altid hjælpsom.... en fantastisk mand, hvor er jeg heldig......